Book en aftale med naturen

Sammen med Aarhus Kommune har Ditmer udviklet en portal, der gør det muligt at booke friluftstilbud online.

Med en central bookingportal har borgere og institutioner i Aarhus Kommune fået bedre overblik over kommunens friluftstilbud og en samlet indgang til at booke alt fra shelters til båludstyr. Portalen er udviklet i agilt samarbejde med Ditmer i 2012 og automatiserer store dele af sagsbehandlingen, hvilket frigør administrative ressourcer i forvaltningen.

Motivationen for projektet fra Aarhus Kommunes side var en stigning i antallet af bookede aktiviteter og dermed en større administrationsbyrde.      

"Aarhus Kommunes friluftstilbud er utrolig populære. Og det skal være så nemt som muligt at reservere kommunens skove og parker. Derfor har vi udviklet det nye system, som også er i tråd med vores vision om bedre digitale løsninger. Det øger vores effektivitet som kommune - og i dette tilfælde vores borgeres livskvalitet og sundhed," udtalte rådmand for Teknik og Miljø Bünyamin Simsek ved lanceringen.

Fokus på brugervenlighed

Fra forvaltningens side er der ros til samarbejdet med Ditmer, der leverede til aftalt tid og ikke mindst havde fokus på brugervenligheden i udviklingen.

"Det var en fin udviklingsproces. Der var en god dialog og vilje til at være pragmatiske. Det var en forudsætning, at det skulle være brugervenligt. Det har vi tilstræbt i hele udviklingsprocessen, og forsøgt at tænke ind i de forskellige dele,” siger konsulent i Teknik og Miljø Mikkel Folke Olsen.

Opbygget som webshop

Portalen bærer navnet FriluftslivAarhus.dk og er opbygget som en webshop. Uden at logge ind kan brugeren se, hvornår en lokalitet er ledig eller optaget. Det er nemt for brugeren at bestille flere lokaliteter ved samme bestilling, også hvis de administreres af forskellige leverandører. 

Kommunen opretter selv regler for, hvordan lokaliteterne kan benyttes. For eksempel kan det være nødvendigt at afgrænse hvilke aktiviteter, der kan finde sted på en bestemt lokalitet, eller hvor mange mennesker kan deltage i en given aktivitet. Portalen behandler automatisk alle reservationer, der lever op til de definerede regler, automatisk.

I forlængelse af projektet har Ditmer udviklet en bookingløsning i samarbejde med Naturstyrelsen, hvor borgere og foreninger kan booke friluftstilbud i hele landet. 

Overvejer I også en bookingløsning til friluftstilbuddene i jeres kommune? Så grib knoglen og tag fat på Søren :)
Søren Jacob Lauritsen
Udviklingskonsulent