4. juli 2008 - Væk med tidskrævende udbud
ditmer er kommet med på den nye SKI-rammeaftale for it-projekter, så nu kan du som offentlig virksomhed handle med os, uden at skulle igennem tidskrævende udbudsrunder først.
 Statens og Kommunernes Indkøbsservice (SKI) har netop afsluttet udvælgelsen af leverandører til en rammeaftale om det offentliges indkøb af it-projekter. Ved at købe ind på rammeaftalen kan du som offentlig virksomhed undgå udbud og selv vælge den leverandør på listen, du ønsker at arbejde sammen med. Og nu kan du også vælge ditmer.
Smidige projekter
- Vi oplever, at et stigende antal offentlige myndigheder ser fordelen i at gennemføre smidige it-projekter, som dem ditmer er eksponent for. De såkaldt agile projekter giver rig mulighed for at tilpasse undervejs i projektforløbet i stedet for at skulle holde sig til en omfattende og ressourcekrævende kravsspecifikation. Det er en stor fordel i en omskiftelig og kompleks politisk virkelighed, hvor rigtig meget kan nå at ændre sig undervejs i et projekt, siger Johan Bitsch Nielsen, ditmer.
En blåstempling
Men agile projekter er utroligt svære at gennemføre i rammen af et EU-udbud, hvor de voksende krav om omfattende udbud forud for selv mindre it-projekter, hidtil har været en alvorlig hæmsko for udviklingen.
- Alene måden et sådant udbud skal specificeres på, umuliggør stort set at man kan udbyde et agilt projekt. Derfor er er det en meget stor fordel, både for os - og ikke mindst for vores kunder, at ditmer nu er kommet med på SKI-aftalen. Samtidig er tildelingen af rammeaftalen til ditmer en blåstempling af vores evne til at gennemføre it-projekter sammen med offentlige kunder - i høj kvalitet og med gode resultater. Så det er vi naturligvis meget tilfredse med, siger Johan Bitsch Nielsen.
Vil du vide mere om mulighederne på SKI-aftalen, så kontakt os endelig:
Johan Bitsch Nielsen Tlf. 87 34 44 67 E-mail: jbn@ditmer.dk
Knud Jensen Tlf. 87 34 44 59 E-mail: knj@ditmer.dk
|