1. juli 2010 - Vær med til at fejre ditmers 10-års jubilæum
Den 27. august 2010 fra kl. 13 vil vi gerne se alle kunder, samarbejdspartnere, venner og familie til 10-års jubilæum her på Trindsøvej 9.
I år er det 10 år siden, at ditmer så dagens lys.
Læs PDF-version af Dagbladet Ditmer fra 27. august 2000
- Det var dengang, vi stadig brugte 3,5" disketter.
- Det var dengang dot.com-boblen var på sit højeste.
- Det var dengang den russiske u-båd Kursk sank i Barentshavet
- Det var dengang man brugte Windows NT 3.5 og Windows 98. Windows 2000 var først lige dukket op.
- Det var dengang Google lige var blevet mainstream.
- Det var 5 år før YouTube blev opfundet.
- Det var dengang man stadig kunne bruge et landkort.
- Det var dengang ADSL var helt nyt.
- Det var dengang Brødrene Olsen vandt Eurovisionens Melodi Grand Prix.
- Det var dengang Øresundsbroen åbnede.
- Det var 5 år før nogen havde hørt om "Blue Ocean Strategy".
- Det var dengang ingen endnu havde hørt om digitale signaturer.
- Det var før man talte om digital forvaltning, digitalisering - og før der var noget, der hed Den Digitale Taskforce.
- Det var dengang alle begyndte at tale om coaching.
Det var før alle direktører kom til at hedde CEOs.
- Det var dengang ingen endnu havde hørt om til Web 2.0.
Det var før begrebet videndeling kom på alles læber.
- Det var dengang 11. september mest var kendt som datoen for etableringen af Verdensnaturfonden.
Det var før Wikipedia eksisterede.
- Det var dengang "objektorienteret programmering" var det magiske svar på alt - og før "SOA" blev det.
Dengang var vi 2 i ditmer - i dag er vi 23 og flere på vej.
Dengang havde vi en håndfuld kunder - i dag har mere end 200 været forbi butikken - og de fleste er der stadig.
Det fejrer vi fredag den 27. august, hvor vi åbner dørene til jubilæumsreception fra kl. 13 her på Trindsøvej.
Kl. 13.30 holder Niels Villemoes et særdeles underholdende og lærerigt foredrag om bl.a. ledelse og udvikling. Kender du ikke Niels Villemoes, kan du se et klip med ham hér: http://www.youtube.com/watch?v=CdTe-xoCWsU.
Bagefter er der en let buffet, kage, kaffe og lidt baggrundsmusik ved The Dixieland Gipsyband (http://www.thedixielandgipsyband.dk/) - og hvad vi ellers finder på af underholdende indslag.
Ved 17.30-tiden stiller Trosborg Event en pølsevogn op og begynder at lange hottere over disken.
Vi vil gerne se alle kunder, venner, familie og samarbejdspartnere - så du er velkommen også selv om denne invitation ikke har fundet vej direkte til dig!
Svar udbedes
Af hensyn til planlægning og forplejning vil vi gerne be' dig gi' en uforpligtende indikation af dine planer for deltagelse hér:
http://spreadsheets.google.com/viewform?formkey=dGd2YWpwSmw2WndobjU4RmxsdnRHLWc6MQ
|