Blog

Design Sprint: Sådan anvender du det i praksis

Hvor stammer Design Sprintet egentlig fra? 

Et Design Sprint kan hjælpe virksomheder med at gøre idéer konkrete, designe tidlige bud på løsninger og få dem valideret med brugerne ved hjælp af prototyper og brugertests. Det er baseret på en samling af designteorier, forretningsstrategi, innovation og adfærdsmæssig videnskab, pakket ind i en konkret proces, som kan følges skridt for skridt. Processen er udviklet af amerikaneren Jake Knapp, mens han arbejdede hos Google, og er blevet afprøvet, justeret og finpudset gennem utallige Sprints i forskellige virksomheder inden for forskellige brancher. Bl.a. kan nævnes SKAT, Uber, Airbnb, Zalando, Google og LEGO, som har kørt mere end 150 Sprints og gjort processen til deres interne standard udviklingsproces. 

Et Design Sprint gør det muligt at gå fra idé til valideret prototype på blot fem dage, og gør det med en meget stramt styret proces, med en række faste metoder. 

”Det er ligesom at kigge ind i fremtiden og se, hvordan dine kunder reagerer, før du bruger en masse tid og ressourcer på at bygge et færdigt produkt.”

Jake Knapp

Designer og skaber af Design Sprintet

Gratis workshopkit: Gå fra udfordring til handlingsplan

Download

Design Sprints spiller godt ind i teorien omkring Designtænkning, da processen tager sit udgangspunkt i de grundlæggende tanker omkring de forskellige faser som indgår i et Designtænknings-forløb. Et Design Sprint er dog mere konkret end et Designtænknings-forløb, da hver fase består af en samling af metoder som køres efter en bestemt proces. 

Design Sprintet er som beskrevet en fem-dags proces og følger faserne Forstå og definer, Udvælg og skitsér, Prototype, Test og Evaluer. 

Evalueringsfasen er oprindeligt ikke en del af Sprintet, men vi har tilføjet den, da der ofte er et behov for at runde Sprintet af, nedskrive indsigter og ligge en plan for det videre arbejde. 

 

Hvornår vil det være værdifuldt at køre et Design Sprint? 

Processen bruges til at løse store problemstillinger, som ellers ville kræve meget tid og mange ressourcer, og som umiddelbart ikke har en indlysende løsning. Her vil et Sprint være en rigtig god start, da det er en hurtig proces med håndgribelige og validerede resultater, og man når langt på bare fem dage. 

Et sprint kan også være en god mulighed, hvis man har en stram deadline, men gerne vil være klar med en brugertestet prototype. Hvis man gerne vil bygge et nye produkt, men mangler fokus. Gerne vil nedbringe risiko og inddrage brugerne i konceptudviklingen. Til sidst kan processen hjælpe et projekt videre, som sidder fast eller er gået i hårknude. Her kan man tage små fokuspunkter ad gangen og gøre processen mere overskuelig. 

Et Design Sprint er værdifuldt når… 

  • I skal lave og teste en helt ny digital løsning 
  • I skal have valideret en eller flere nye features på en allerede eksisterende løsning 
  • I skal forbedre brugeroplevelsen på en eksisterende løsning 
  • I gerne vil kickstarte et projekt eller digital løsning 
  • I gerne vil finde frem til de rigtige prioriteter og funktioner ved en ny digital løsning  

LÆS MERE OM HVOR DU KAN LØSE UDFORDRINGER MED DESIGN SPRINTS

En anden løsning kan være bedre når… 

  • I gerne vil dække alle aspekter af en meget kompleks digital løsning på én gang. Sprints er meget fokuserede på at besvare specifikke spørgsmål, der ikke findes et indlysende svar på.  
  • Der ikke er intern enighed om, hvad det er for et behov eller udfordring, man forsøger at løse. 
  • I allerede ved, hvad løsningen er, eller hvad man gerne vil bygge. 
  • Det ikke er muligt at samle et medarbejder-team, som kan dedikere sig til processen i mindst fem dage. 

Design Sprints er den hurtigste måde at finde ud af, om et produkt er værd at udvikle, om en funktion er indsatsen værd eller om dine kunder vil have det, du tror de vil.

Vil du opleve effekten af et Design Sprint?

Vi har udarbejdet et gratis kit, der giver dig og dit team alle de redskaber i behøver, til at gå fra udfordring til en realiserbar handlingsplan. Her kan du fornemme principperne bag et Design Sprint og faktisk få løst en udfordring på bare et par timer. Forestil dig så, hvad vi kan opnå på fem dage.