Menu Created with Sketch.
Close Created with Sketch.
Nyborg Kommune

Nyborg Kommune: Ingen tvivl om valget af EduAdm

”Med EduAdm får vi et samlet overblik over alle elever, praktiksteder og kommunikation med eleverne"

”EduAdm samler alle informationer og arbejdsgange omkring elever ét sted. Derfor var der ingen tvivl om, at det var det rigtige for os.” Sådan siger uddannelseskoordinator Maj-Britt Bruun Madsen fra Nyborg Kommune, der hvert år har omkring 35 SOSU-elever i uddannelsesforløb.

Kommunen er lige nu ved at implementere løsningen i Sundheds- og Omsorgsafdelingen, og forventningerne er store i den fynske kommune. ”Med EduAdm får vi et samlet overblik over alle elever, praktiksteder og kommunikation med eleverne, og det kommer til at lette vores arbejde enormt. Tidligere kunne vi bruge lang tid på at hente eksempelvis uddannelsesaftaler, praktikmapper og aktivitetslister frem, og det forventer jeg bliver nemmere nu,” siger Maj-Britt Bruun Madsen.

Styr på refusionerne

Med den nye løsning bliver det også markant lettere for kommunen at styre AUB-refusionerne. Nu kan kommunens økonomikonsulent nemlig selv trække antallet af skoleuger ud for de enkelte elever og på basis deraf udregne refusionerne. 

”Tidligere holdt jeg jævnligt møder med vores økonomikonsulent, hvor vi gik alle elever igennem i forhold til, om deres ophold eksempelvis var blevet forlænget, eller der var sket andre afvigelser. Fremover kan hun selv trække alle oplysningerne, og det letter arbejdet for alle parter,” siger Maj-Britt Bruun Madsen.

Kan styrke fastholdelse

EduAdm har en omfattende statistikdel, hvor der kan trækkes data om alt fra elevernes alder til årsager til frafald. Statistikkerne gør det muligt for kommunen målrettet at styrke fastholdelsen af eleverne.

”Der kan være mange årsager til, hvorfor elever stopper i deres uddannelsesforløb. Med EduAdm kan vi erstatte tro med viden om, hvem der eksempelvis falder fra, og hvornår de gør det. Dermed kan vi målrette vores indsatser for at styrke fastholdelsen langt bedre end tidligere,” slutter Maj-Britt Bruun Madsen.

Forventningen er, at op mod 50 ledere og praktikvejledere kommer til at bruge løsningen, når den går i luften i marts 2019.

"Med EduAdm får vi et samlet overblik over alle elever, praktiksteder og kommunikation med eleverne, og det kommer til at lette vores arbejde enormt. Tidligere kunne vi bruge lang tid på at hente eksempelvis uddannelsesaftaler, praktikmapper og aktivitetslister frem, og det forventer jeg bliver nemmere nu"

Uddannelseskoordinator Maj-Britt Bruun Madsen fra Nyborg Kommune

Download PDF om EduAdm