Menu Created with Sketch.
Close Created with Sketch.
14. oktober 2015

Akuthjælpsapp til døve

Ditmer har sammen med Danske Døves Landsforbund udviklet en app, der gør det lettere for døve at ringe efter hjælp.

Det kan være svært at ringe efter politi, ambulance eller brandfolk, hvis man er døv eller hørehæmmet. For at gøre det lettere har Ditmer sammen med Danske Døves Landsforbund, Tryg Fonden, Høreforeningen og Rigspolitiet udviklet en app, der kan hjælpe døve og hørehæmmede i nødsituationer.

”Appen er blevet udviklet for at undgå situationer som den, der skete i sommer. Her blev en hørehæmmet mor i Sønderjylland, hvis datter sad fast i en gylletank, anklaget for telefonfis, da hun forsøgte at ringe ind til alarmcentralen. Appen skal være med til at forebygge, at det sker igen,” siger Danske Døves Landsforbunds formand Janne Boye Niemelä.

Sender autogenereret SMS

Med appen kan brugeren sende en autogenereret sms med GPS-koordinater til alarmcentralen i tilfælde af en nødsituation. Før brug skal brugeren indtaste personlige oplysninger og sms-nummeret til alarmcentralen, og i tilfælde af nødsituation kan brugeren tilkalde hjælp hurtigt og nemt ved at vælge politi, brandvæsen eller en ambulance, angive, hvad alarmopkaldet handler om, og hvor mange mennesker, der er involveret.

”Appen skal hjælpe frustrerede døve og tegnsprogstalende med at få fat i alarmcentralen på en hurtig, nem og overskuelig måde. Det er med til at inkludere døve og tegnsprogstalende i samfundslivet, fordi de nu også kan være med til at gribe ind og redde liv, når det gælder, uden at være afhængig af, at nogen i nærheden kan ringe til alarmcentralen for dem,” fortæller Janne Boye Niemelä.

Ditmer har udviklet appen i et agilt udviklingsforløb sammen med Danske Døves Landsforbund i sommeren 2015. Den gratis app findes både til iPhone- og Android-telefoner og kan downloades fra henholdsvis App Store og Google Play.

Vil du læse mere?

Ditmer har sammen med Mariagerfjord, Rebild og Frederikshavn udviklet et dialogværktøj til hjælp i børnesager, kaldet LetDialog.
Rebild, Mar.fjord, Fr.havn
Effektiv tolkebooking med Dansk Flygtningehjælp og Ditmer
Dansk Flygtningehjælp
Vil du vide mere om appen? Så tag fat på Kristian!
Kristian Falkesgaard Ørts
Udviklingskonsulent