Menu Created with Sketch.
Close Created with Sketch.
11. januar 2019

Digitalisér kommunale arbejdsgange på få timer med ny appstore

Kræver det ikke flere måneder og en stor sum penge at digitalisere arbejdsgange i en kommune?

Ikke med den spritnye Procesbank, som danske Ditmer netop har lanceret til danske kommuner. Procesbanken er en slags appstore, hvor kommuner kan hente færdige arbejdsgange og på få timer implementere dem digitalt i egen organisation.

Løsningen indeholder til en start 100 gennemprøvede arbejdsgange, der i forvejen anvendes i danske kommuner. Procesbanken er en del af Ditmers digitaliseringsplatform DitmerFlex, og alle arbejdsgange er testet og udviklet med afsæt i konkrete forvaltningers behov.

Intuitiv og inspirerende

Med 170 digitaliserede arbejdsgange de seneste 5 år er Vejle Kommune en digital frontløber i det kommunale landskab, og her er modtagelsen af Procesbanken særdeles positiv.

”Procesbanken giver os masser af inspiration til at digitalisere arbejdsgange, uanset om det handler om at skabe selvbetjeningsløsninger til husejere eller at sætte strøm til interne processer på HR-området. Samtidig er løsningen intuitivt designet, så det er superhurtigt at få overblik og komme i gang,” siger digital konsulent Nicolai Kolding fra Vejle Kommune.

”Tidligere kunne det kræve mange dages arbejde for os at digitalisere selv simple processer, men med Procesbanken behøver vi ikke længere opfinde den dybe tallerken selv, fordi arbejdsgangene er lige til anvende,” tilføjer han.

Hvad er DitmerFlex?

  • DitmerFlex er en platform til selvbetjening, som bruges af mere end 70 danske virksomheder, kommuner, regioner, foreninger og uddannelsesinstitutioner
  • DitmerFlex gør det nemt og hurtigt at digitalisere arbejdsprocesser lige fra simple løsninger, som sender en e-mail afsted, til avancerede løsninger med integration til diverse andre systemer 
  • DitmerFlex integrerer til mere end 35 forskellige it-systemer og services og kan arbejde med softwarerobotter (RPA) om at integrere med systemer, der ellers ikke integreres med
  • Til DitmerFlex hører en række moduler i form af Digital Signatur med NemID, Feedbackmodul, API, Søgning, DIBS Betaling, AD Brugerimport og ADFS-login

God at have med i tasken

I Hedensted Kommune har implementeringskonsulent Line Ketelsen også kun roser til overs for Procesbanken, som hun vurderer vil kunne sætte turbo på digitaliseringen i den midtjyske kommune.

”Procesbanken er en god idé, som vil gøre det lettere for os at udbrede digitale arbejdsgange rundt i forvaltningerne. Den er god at have med i tasken rundt i kommunen, fordi den konkret viser ledere og medarbejdere, hvordan en given arbejdsgang kan gøres digital. Det bliver også markant hurtigere at bygge nye arbejdsgange, når vi kan hente dem direkte i Procesbanken,” siger Line Ketelsen.

Procesbanken er opbygget, så den er let at søge i inden for de forskellige forvaltningsområder. De 100 arbejdsgange kan alle tilpasses, hvis det ønskes. Brug af løsningen kræver oprettelse af adgang til DitmerFlex, som også kan bruges til en gennemgribende digitalisering af kommunens arbejdsprocesser.

Lynhurtigt at komme i gang

”Med Procesbanken er det lynhurtigt at komme i gang med at digitalisere alt fra indskrivning af børn i 0. klasse til afmelding af olietank ved blot at hente de færdige arbejdsgange. Procesbanken revolutionerer digitaliseringen af kommunale arbejdsgange, som tidligere har været dyr og tidskrævende. Den gør det samtidig let at identificere de manuelle arbejdsgange, der med fordel kan gøres digitale,” siger produktchef Jonas Bolmgren fra Ditmer.

Sådan kommer din kommune i gang med Procesbanken

(Kan sættes i drift på en dag)

Eksempler på arbejdsgange

De 100 arbejdsgange som følger med startpakken af Ditmer Flex dækker blandt andet Børn & Unge, Teknik & Miljø, Kultur, Borgerservice, HR og Økonomi. Arbejdsgangene integrerer i alt til mere end 35 forskellige it-systemer og services, og prisen starter for en kommune ved kun 4.000 kroner per måned. Dette gør det overskueligt at komme i gang og prøve konceptet af.