Menu Created with Sketch.
Close Created with Sketch.
21. januar 2014

Flere apps i det offentlige

Den offentlige sektor bør satse mere på serviceorienterede apps med afsæt i brugernes behov, mener Morten og Johan fra Ditmer.

Af Morten Ditmer og Johan Bitsch Nielsen, Ditmer a/s

HOLDNING I den senere tid har blandt andet it-direktøren i danske Lego gjort sig til eksponent for det synspunkt, at store organisationer i højere grad bør flytte fokus fra at udvikle og implementere tunge, altomfavnende it-systemer til at bygge serviceorienterede, dedikerede apps med afsæt i brugernes behov. Firmaet har en vision om at bygge sin egen appstore, hvor medarbejderne kan hente apps til alt fra rejsebooking til økonomistyring.

Spørgsmålet er, om den danske offentlige sektor kan lade sig inspirere af app-tanken. I Ditmer tror vi, at det er tilfældet. Selvfølgelig kan eksempelvis et komplet ESDH-system eller et fagsystem ikke samlet set erstattes af en række apps, men en række behov i organisationen vil bedre kunne understøttes af apps end af de store enterprise-systemer.

Opfylder kun ét behov

Den generelle brug af apps er naturligvis steget massivt i takt med, at smartphones og tablets er blevet udbredt. Apps er ofte langt mere brugervenlige end et klassisk enterprise-system, fordi hver app kun opfylder ét behov og ikke har masser af funktioner, som er tunge at bruge og kræver tid at navigere rundt i.

I den offentlige administration kunne et tænkt eksempel være en app målrettet medarbejdernes rejseafregning, som typisk i dag finder sted dybt nede i økonomisystemet. Her kunne det være oplagt at lave en dedikeret app til formålet, i stedet for at medarbejderne skal ind i et stort system, som de alligevel kun bruger et lille hjørne af. Appen ville både gøre det lettere for medarbejderne at afregne deres rejser og effektivisere de interne arbejdsgange i administrationen.

Fail fast

En anden side af sagen er, at mange store it-skandaler har netop omfattet store enterprise-systemer, som forsøger at rumme samtlige processer i en organisation og derfor bliver så komplekse, at ingen til sidst kan skabe overblik over, hvad systemet egentlig kan og skal.

Ved at flytte en del af organisationens processer ud i dedikerede apps, der kan laves på få hundrede timer - nogle gange endnu mindre - bliver projekterne mere overskuelige, og man får hurtigere afprøvet, om brugervenligheden og ideen bag appen er holdbar, fordi den hurtigere kan tages i brug af virkelige brugere. Fail fast, som det hedder i udviklerjargonen. Det giver mulighed for undervejs at justere tingene, så løsningen kommer til at gøre nytte og ikke blot ender i skraldespanden.

En anden fordel er, at tanken om apps naturligt fører med sig, at man i højere grad kommer til at tænke udefra og ind i stedet for indefra-og-ud. I stedet for at lade organisationens indre logik eller struktur diktere, hvordan et it-system skal bygges op, skal man sætte brugerne i centrum. Bare fordi medarbejdernes rejseafregning handler om kroner og ører, betyder det ikke, at det skal ske i et økonomistyringssystem. Det bør ske der, hvor det giver mest mening for brugerne.

Kræver viden og infrastruktur

Der er selvsagt ingen, der siger, at det er let. Først og fremmest kræver det, at de leverandører, der udvikler de forskellige apps, har den rette viden om snitfladerne ind mod organisationens eksisterende ESDH-, økonomistyrings- og fagsystemer.

Organisationen skal bygge en infrastruktur, der kan håndtere brugen af apps - herunder med den nødvendige sikkerhedsarkitektur og en art appstore. Det vil også være påkrævet med et fælles webservicelag, så de enkelte apps ikke kommer til at stikke i mange retninger, ligesom der formentlig bliver behov for nogle overbliksskabende værktøjer til og rammer for arkitekturen, som alt andet lige vil blive mere decentralt orienteret. 

Derudover skal organisationen kunne acceptere, at udviklingsarbejdet formentlig vil forløbe mere agilt og involvere flere folk i organisationen, end mange traditionelt har været vant til med udvikling af store systemer. Man vil formentlig også skulle erkende - ligesom man ser det i appstores for smartphones - at nogle apps ikke vækker genklang hos brugerne og dermed uddør, mens andre vil være særdeles populære. 

Nogle kommuner er i gang

Vi er glade for at se, at nogle offentlige myndigheder så småt er ved at gå i gang med apps inden for udvalgte borgerrettede services. Giv et praj bruges eksempelvis af en række kommuner til at få tips fra borgerne om gader og veje, ligesom regionerne for nylig har lanceret Akuthjælp, der hjælper borgerne til at finde den nærmeste skadestue.

Fra vores egen verden bruges mødeløsningen First Agenda og den tilhørende app efterhånden af over 2.000 politikere i over 60 kommuner, ligesom Tolkeportalen og den tilhørende app, som vi har været med til at udvikle for Den Nationale Tolkemyndighed, bruges af over 3.000 hørehandicappede danskere til bestilling af tolkeydelser.

Men potentialet er langt større, ikke mindst inden for apps rettet mod medarbejdere. Er din organisation klar til en app-centrisk fremtid?

Lidt gode råd...

Hvis I så småt selv vil begynde at gå i gang med apps, er her fire råd baseret på vores erfaringer fra udvikling af apps med integration til bagvedliggende systemer:

Afgræns funktionalitet: Find ud af det vigtigste behov, som appen skal opfylde, og fokusér på at understøtte netop dét (og ikke alt det andet). Vælg fra i stedet for at lægge til.
Tidlig visualisering: Tegn tidligt i processen skærmbilleder eller lav mockups og få feedback fra brugere.
Eksperimentér: Lav hurtigst muligt en prototype, så I kan teste, hvordan den virker i praksis. 
Korte feedback-loops: Arbejde med løbende at gøre feedback-loops stadig kortere gennem hele udviklingsprocessen.

 

Vil I mere om, hvordan I kan udvikle fremtidens apps til jeres organisation? Ring til Morten eller Johan.
Morten Ditmer
CEO
Johan Bitsch Nielsen
CMO / CFO