Menu Created with Sketch.
Close Created with Sketch.
12. september 2014

Goddag til Anne, Lars og Leif

Sig velkommen til Anne, Leif og Lars. Læs hvem af dem, der er vild med 90'er-spil, tripper over scifi-serien Doctor Who og stadig hepper på AGF.

Anne Busch Balleby

Den 30-årige Anne Busch Balleby er ansat som customer experience-konsulent hos Ditmer. Hun tilknyttes digitaliseringshusets eDagsorden-team, hvor hun sammen med resten af teamet skal være med til at understøtte en sammenhængende oplevelse i brugernes interaktioner med Ditmers mødeløsning eDagsorden.

Anne er kandidat i journalistik og media management fra det tyske universitet HS Magdeburg og har taget en efteruddannelse inden for design af brugeroplevelser. Hun kommer fra en stilling som seniorkonsulent i webbureauet Kraftvaerk og har tidligere arbejdet som user experience-designer i energihandelsselskabet Danske Commodities og som webkonsulent i kommunikationsbureauet Xylofon.

Anne er lige så hård til brugerinddragelse og workshops, som hun er skarp til datavisualisering og prototyping. Og så har hun en skjult last i form af BBC's legendariske science fiction-serie Doctor Who, som hun i en årrække har fulgt tæt sammen med sin mand.

Du kan fange Anne på telefon 8734 2243 eller mail abb@ditmer.dk.

Leif Romme Thomsen

Den 36-årige Leif Romme Thomsen er ansat som udviklingskonsulent hos Ditmer. Her skal han blandt andet arbejde med en ny praktikportal, som Ditmer er ved at udvikle sammen med de danske professionshøjskoler.

Leif er oprindeligt uddannet IKT-ingeniør fra Ingeniørhøjskolen i Aarhus og har tidligere arbejdet som udviklingskonsulent i Ditmer. Han kommer fra en stilling hos konsulentvirksomheden Rule Financials afdeling i Barcelona, hvor han arbejdede med udvikling af it-løsninger til investeringsbanker.

Med to små børn går fritiden i høj grad med at lege Superman, tegne flyvemaskiner og bygge Lego. Men Leif indrømmer, at han også har et blødt punkt for at spille old school-adventurespil fra 90’erne. Leisure Suit Larry, anyone?

Du kan fange Leif på telefon 87 34 44 73 eller mail let@ditmer.dk.

Lars Anker Christensen

Den 25-årige Lars Anker Christensen er ansat som udviklingskonsulent i Ditmer, hvor han skal arbejde med den løbende udvikling af ESDH-systemet SBSYS. Lars er nyuddannet IKT-ingeniør fra Ingeniørhøjskolen Aarhus Universitet og har under uddannelsen været i praktik hos teknologivirksomheden Kamstrup, hvor han også efterfølgende har haft studiejob.

Når Lars ikke er aktiv ved tastaturet, står den på badminton, golf og fotoredigering. Og så er han en del af den vel efterhånden ret eksklusive klike, der stadig hepper på AGF i det offentlige rum.

Du kan fange Lars på telefon 87 34 22 42 eller mail .

Mød alle medarbejdere her