Menu Created with Sketch.
Close Created with Sketch.
29. november 2017

Hvad er Design Thinking, og hvorfor skal du arbejde med det?

Af Kenneth Fiil

Både private og offentlige virksomheder arbejder på at skabe sammenhængende ydelser og kunderejser for kunder og borgere. Brugernes forventninger er støt stigende, men deres behov og adfærd lader sig vanskeligt forudsige og planlægge præcist, og dermed kommer vores almindelige projektmodeller ofte til kort.

En løsning på udfordringen er Design Thinking, som de seneste år har gjort sit indtog i danske virksomheder og offentlige institutioner i forbindelse med udvikling af produkter og services.

I digitaliseringshuset Ditmer har vi i flere år arbejdet aktivt med Design Thinking i forbindelse med udvikling af digitale løsninger. I det følgende vil jeg med afsæt i vores erfaringer give mit bud på, hvorfor du med fordel kan arbejde med metoden, og hvordan du kommer i gang.

Hvad er Design Thinking?

Først og fremmest en begrebsdefinition: Design Thinking er en metode og en tankegang, som først og fremmest hjælper med at identificere de faktiske udfordringer, som et nyt produkt eller en service skal løse.

Noget er det farligste i en udviklingsproces er at udvikle et produkt, der er et godt svar – men på det forkerte spørgsmål. Her kan Design Thinking hjælpe med at identificere det rigtige spørgsmål, før der bruges kræfter på at finde svaret. Målet er at identificere brugernes reelle behov og ikke, hvad man tror eller håber de har behov for, før man går i gang med at bygge og teste de første prototyper.

Som det ses, er Design Thinking tæt beslægtet med disciplinerne User Experience Design (UX) og servicedesign, der også tillægger brugerperspektivet stor værdi.

Tre store fordele

I Ditmer er vores erfaring, at brug af Design Thinking i forbindelse med udvikling af nye digitale løsninger især har tre fordele:

For det første sikrer Design Thinking en brugercentreret proces, hvor der stilles skarpt på brugerperspektivet og fokuseres på behov før løsninger. Dermed sikrer vi, at det endelige produkt løser de største udfordringer, som brugerne reelt har.

For det andet får vi afsøgt en stribe forskellige løsningsmuligheder, før vi går i gang med den tekniske udvikling. Dermed får vi øjnene op for muligheder, som vi måske ikke ville have identificeret med en klassisk tilgang. Den eksplorative tilgang giver os tid til at være kreative med afsæt i udfordringerne og gør os samtidig i stand til at afvise løsninger, som ikke fungerer eller modsvarer behovene.

For det tredje får vi tidligt i processen valideret løsningen og finder dermed ud af, om det overhovedet er en løsning, vi skal gå videre med. Det kan sagtens være, at vi vælger ikke at gå videre med projektet, hvis valideringen viser, at det ikke lever op til brugernes behov ude i virkeligheden.

Værdi i brugerperspektivet

Der er dog ét vigtigt krav, hvis man vil arbejde med Design Thinking som metode. Og det er, at man i sin organisation ser en værdi i at arbejde med brugerperspektivet. Det lyder banalt, men vores erfaring er, at hvis ikke der er en fundamental tro på værdien i at høre brugerne, kan det være lige meget. I forlængelse deraf skal man være åben for at finde andre svar, end man oprindeligt var indstillet på, og være åben på at gribe andre forretningspotentialer og muligheder, der måtte blive identificeret undervejs.

Desuden vil det være en stor fordel, hvis organisationen har en forståelse af, hvordan processen med Design Thinking er skruet sammen, og hvilken værdi de enkelte faser skaber. Rent praktisk kan det være en god idé, hvis processen styres af en intern eller ekstern facilitator, der har erfaring med tilsvarende processer.

Fem faser i processen

Hvordan foregår det så i praksis? En Design Thinking-proces har typisk fem faser med følgende indhold:

Inspiration og empati: Forstå oplevelsen, situationen og følelserne hos de personer, der 'designes' til inden for rammerne af designudfordringen.
Definition af udfordringen: Behandl og syntetiser resultaterne fra første fase og udform en meningsfuld og brugbar problemstilling.
Idéskabelse: Fokusér på idégenerering og oversæt problemer og behov til løsninger. Udforsk en bred vifte og stor mængde af ideer for at komme videre fra de åbenlyse løsninger på problemet.
Prototypeudvikling: Lav en prototype, som er en enkel, billig og hurtig måde at forme ideer på. Prototypen gør det muligt opleve og interagere med den, hvilket kan besvare mange spørgsmål.
Feedback og validering: Bed om feedback på prototyperne. Lær mere om brugerne, revurdér løsningstilgangen og forfin prototypen.

Et eksempel fra hverdagen

Et konkret eksempel fra Ditmer er et projekt, vi for nylig gennemførte i samarbejde med en større privat virksomhed. Virksomheden havde et ønske om at udvikle et specifikt app-koncept.

I stedet for at gå i gang med at udvikle appen gennemførte vi sammen med virksomheden en Design Thinking-proces, hvor vi blandt andet fik inputs fra en række brugere. Resultatet blev, at vi sammen med virksomheden fandt ud af, at der ikke var et reelt market fit for det konkrete app-koncept. Med andre ord endte processen med, at der ikke blev udviklet et produkt, selvom det oprindeligt var intentionen.

Konsekvensen var, at virksomheden i realiteten sparede flere millioner kroner, fordi de valgte ikke at udvikle den konkrete app. Eksemplet viser, hvordan inddragelsen af brugerne kan have direkte resultater på bundlinjen, i dette tilfælde i form af besparelser.

Afsluttende er det dog vigtigt at huske, at Design Thinking ikke er mirakelkur. Der findes ikke en enkelt proces eller et værktøjssæt, der kan anvendes som løsning på alle tilfælde – så enkel er verden ikke. Der er derimod en bred vifte af processer og værktøjer, som bør tilpasses de konkrete behov.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev som er fyldt med gode råd om digitalisering, inspirerende events, videoer og aktuelle cases.

Vil du læse mere?

Af Kenneth Fiil
Vil du have hjælp til at bruge Design Thinking i praksis, så kontakt Søren.
Søren Martin M. Andersen
Design- og proceskonsulent