Menu Created with Sketch.
Close Created with Sketch.
03. februar 2014

Nye folk på kontoret

Så er der igen nye folk på kontoret. Vi er rigtigt glade for at byde velkommen til Jens og Martin, der begge er startet den 3. februar.

Jens Wolf Jespersen

Den 53-årige Jens Wolf Jespersen er ansat som organisationskonsulent, hvor han skal arbejde med implementering og fortsat udvikling af digitaliseringsplatformen DitmerFlex, som bruges af blandt andet Vejle og Hjørring kommuner og en række erhvervsskoler. Jens kommer fra en stilling som chefkonsulent i Naturstyrelsen i København, hvor han har arbejdet med strategiske it-projekter for styrelsen og ministeriet.

Tidligere har Jens arbejdet som chefkonsulent i Miljøcenter Aarhus under Miljøministeriet, hvor han blandt andet var ansvarlig for centrets it-policy, og som projektchef i Ringkøbing Amt, afdelingsleder i Kampsax og it- og GIS-koordinator i Vejle Amt. Jens er oprindeligt uddannet biolog og har siden taget en Master i Public Administration. Og så har han en skræmmende bred palette af fritidsinteresser, der strækker sig lige fra springridning og fuglekigning til gymnastik, golf, fodbold og vinterbadning.

Du kan fange Jens på telefon 87 34 22 30 eller mail jwj@ditmer.dk

Martin Due

Den 24-årige Martin Due er startet i praktik som udviklingskonsulent og skal arbejde med forskellige udviklingsopgaver inden for DitmerFlex. Martin læser diplomingeniør i informations- og kommunikationsteknologi på Aarhus Universitet, hvor han blandt andet har taget kurser i softwaredesign, databaser og distribuerede systemer. Og så er han en ørn til bordfodbold - og kontorets første uddannede skiinstruktør.

Du kan fange Martin på telefon 87 34 44 54 eller mail mdu@ditmer.dk

Vil du vide mere om ledige jobs eller høre, hvordan det er at arbejde hos Ditmer? Så ring til Toke!
Toke Lund Pedersen
Projektchef