Menu Created with Sketch.
Close Created with Sketch.
11. november 2014

Nyt ansigt på kontoret

Byd velkommen til Martin, der netop er startet i eDagsorden-teamet.

Den 30-årige Martin Høj Sørensen er ansat som udviklingskonsulent hos Ditmer, hvor han skal være med til at videreudvikle den digitale mødeløsning eDagsorden.

Martin er uddannet datamatiker fra Erhvervsakademi Aarhus og har efterfølgende taget softwareingeniøruddannelsen på Aalborg Universitet. Han kommer fra en stilling som udvikler og teamlead i konsulentvirksomheden d60 og har tidligere arbejdet som udvikler i konsulentvirksomhederne UVdata og Pragmasoft.

Martin er nybagt far, så når han ikke tryller med tasterne på arbejdet, går tiden med husstandens lille vidunder, der lyder navnet Theodor. På hobbyfronten er han lige så skarp til at på snowboard som til at lave desserter, og så er han stor fan af 90’er-spillet Magic-kort. Sidstnævnte har vi dog lovet ikke at bruge mod ham.

Du kan fange Martin på telefon 87 34 22 37 eller mail mhs@ditmer.dk.  

Martin er sød og flink - så tag fat på ham!