Blog

8 spørgsmål du skal stille dit kommende udviklingshus

Din virksomhed har fokus på digital værdiskabelse, og I får snart brug for en digitalisering af jeres arbejdsprocesserder vil understøtte jeres forretningsmodel. Så I er på udkig efter et kompetent udviklingshus til at hjælpe jer med opgaven. Hvordan kan du sikre, at I vælger den rigtige virksomhed blandt mange? I har nemlig ikke brug for den billigste. I har brug for en samarbejdspartner, som kan sikre jer den største forretningsmæssige værdi, og levere til tiden. 

Derfor har vi samlet 8 spørgsmål, du kan stille for at blive klogere på udviklingshusene. 

1. Hvordan sørger I for, at jeg bruger ressourcerne der hvor det giver mest værdi?

Det nemmeste er at levere alt det, kunden beder om. Men det bliver dyrt i længden, og resultatet bliver for det meste noget rod. Du har brug for en leverandør, som kan udfordre det, I selv har tænkt, og som ikke ukritisk gør alt, hvad du beder om. Lyt efter om leverandøren kan hjælpe dig med at prioritere opgaverne, så de skaber maksimal forretningsmæssig værdi for jer. 

Du har brug for en leverandør, der kan sætte sig ind i din forretning. 

 

2. Kan I gøre mine abstrakte behov til en konkret løsning?

Et udviklingshus bør tage jeres behov, ideer og inputs, og koble dem sammen med en dyb indsigt i jeres virksomhed, så der bedst muligt kan identificeres digitale muligheder og udfordringer. Hermed kan det abstrakte gøres konkret, gennem visualiseringer af løsninger og klikbare prototyper, som kan testes på kommende slutbrugere. 

De bedste løsninger udspringer af en iterativ tilgang til forberedelsesprocessen, hvor estimater genbesøges, ny viden løbende inkorporeres og grundige tests med prototyper går forud for udviklingen. 

Du har brug for en leverandør, der kan gøre dine behov til en håndgribelig løsning, der kan føles og mærkes på. 

 

3. Hvad forventer I af os som kunde?

Et digitalt udviklingsprojekt kan ikke bare outsources til leverandøren, så I slipper for at bruge tid på det, før det er færdigt. Det kræver engagement at skabe succesfulde digitale løsninger, og ofte fra de folk hos jer, som har allermest travlt med driften. I skal hele tiden træffe beslutninger og prioritere, og fortælle leverandøren så meget som muligt om jeres forretning. En god tommelfingerregel er faktisk, at du selv skal afsætte lige så meget tid til projektet, som du køber hos en leverandør. 

Du har brug for en leverandør, der insisterer på at du deltager. 

4. Hvor gode er I til at holde fast på jeres medarbejdere?

Noget af det vigtigste i digitale projekter er kontinuitet. Udviklingsteamet kommer til at kende din forretning indefra og ud, for det er sådan man effektivt skaber velfungerende, digitale løsninger. Find ud af om leverandøren har lav medarbejderomsætning og høj anciennitet. 

Du har brug for en leverandør, der kan holde på sine dygtige medarbejdere. 

 

5. Kan vi komme til at tale med nogen af dem, I har gennemført lignende forløb med?

Det skal være nemt for en leverandør at pege på referencer, som vil være gode for dig at tale med. Det er også vigtigt at leverandøren virker interesseret i, at du kontakter deres tidligere kunder. Det siger sig selv hvorfor, ikke? Hvis et udviklingshus skaber gode resultater, er det let for dem at finde gode referencer til dig. 

Du har brug for en leverandør med masser af tilfredse kunder. 

 

6. Hvor lang levetid har lignende løsninger I har leveret?

Alle IT-systemer ældes - dog ikke altid med ynde. I en omskiftelig verden vil der hele tiden opstå nye krav til den løsning, som du har fået udviklet. Ændringerne kan opstå som følge af ændret brug af løsningen – men i lige så høj grad vil teknologisk udvikling, øget krav til sikkerhed eller andre eksterne faktorer levetiden af din løsning. Få mest muligt ud af din investering, og spørg leverandøren hvordan løsninger vedligeholdes proaktivt.  

Du har brug for en leverandør, der følger med udviklingen. 

 

7. Hvordan arbejder I sammen med vores egne it-folk og andre leverandører?

It-systemer har typisk integrationer med - og er afhængig af - mange andre løsninger. Det kan være jeres egne, offentlige services eller løsninger fra andre leverandører. Eller måske har I selv et team af it-folk, som er vigtige for projektet. Vil din leverandør kunne arbejde positivt og ansvarligt sammen med både dine it-folk og andre leverandører? Dine forskellige løsninger skal fungere optimalt sammen, og derfor er du afhængig af, at de ansvarlige mennesker er gode til at samarbejde. 

Du har brug for en leverandør, der skaber samspil. 

 

8. Hvordan involverer I brugerne i udviklingsarbejdet?

IT skal give mening for brugerne og understøtte deres arbejde. Tiden er løbet fra løsninger, som kræver timevis af kurser for at blive brugt i det daglige arbejde. Derfor skal brugerne involveres helt fra starten, og man skal tage udgangspunkt i, hvordan folk arbejder - ikke hvordan man tror eller ønsker at de gør det. Lyt efter om leverandøren har velafprøvede metoder til at inddrage brugerne i projektet. 

Du har brug for en leverandør, der tager brugerne alvorligt. 

Nysgerrig efter mere?

Nysgerrig efter mere?

Modtag vores viden og erfaringer med digitalisering, skriv dig på listen og modtag løbende inspiration til dit arbejde med digitalisering.