Vidensrundstykker / Efteråret 2017

Her kan du se en samlet oversigt over vores kommende Vidensrundstykker. Læs mere under hvert enkelt og husk at tilmelde dig :) Håber vi ses!

25. oktober kl. 09:30 – 11:00

Digitalisering af politiske møder

Ud fra de 4 P’er Production, Publishing, Presentation og Participation arbejder Ditmer sammen med bl.a. Randers og Vejle Kommuner på næste generation af digitalisering af politiske møder.

Kom og hør om bedre digital understøttelse af både dagsordenproduktion, publicering på web, digital mødeledelse og involvering af borgere i den politiske proces baseret på bl.a. Agenda Management og First Agenda.

Tilmeld dig her

14. november kl. 09:30 – 11:00

10 gode råd når du digitaliserer

Efterhånden indgår digitalisering som et element i al udvikling, strategi og forandring i både private og offentlige virksomheder. Samtidig har digitalisering udviklet sig til at være et teknisk anliggende for ”it-afdelingen i kælderen” til at være et aspekt som de fleste involveres i og som i stor grad indgår i mange ledelsesopgaver. Det rejser mange nye spørgsmål, som de færreste har svarene på.

Vi har ikke alle svarene, men vi har samlet vores bedste råd til dig, når du står over for større digitaliseringsbehov.

Tilmeld dig her

21. november kl. 09:30 – 11:00

Brainstorms er spild af tid

Et af de mest brugte værktøjer i digital udvikling er stadig brianstorming. Drop det! Der findes bedre alternativer til at gøre sig klogere på behov og løsninger: Et design sprint er en proces på fem dage, som blev ”opfundet” af Google Ventures til at skabe svar på de centrale spørgsmål, når man skal prototype og teste idéer med kunder og brugere. Ambitionen har været at samle de bedste elementer fra strategi, innovation, adfærdspsykologi, design og andre discipliner i en trinvis proces, som ethvert team skulle kunne bruge.

Men er det så nemt? Få tips til, hvordan du kommer i gang med at bruge design sprints i dine digitaliserings- og udviklingsprojekter og hør om Ditmers benhårde erfaringer fra frontlinjen.

Tilmeld dig her

07. december kl. 09:30 – 11:00

Design thinking i praksis

Både private og offentlige virksomheder arbejder på at skabe sammenhængende ydelser og kunderejser for kunder og borgere. Brugernes forventninger er støt stigende, men deres behov og adfærd lader sig vanskeligt forudsige og planlæge præcist, og dermed kommer vores almindelige projektmodeller til kort.

Få en introduktion til Design Thinking, som også hænger sammen med begreber som servicedesign og UX, se eksempler på faktiske processer, som Ditmer har gennemført og prøv selv en hurtig proces.

Tilmeld dig her

Praktisk information

Tid og sted

AARHUS
Morgenmad fra kl. 09:00
Ditmer A/S · Søren Frichs Vej 44D · 8230 Åbyhøj

Find vej lige her

Tilmeldingsfrist

Tilmeld dig via formularen på de enkelte arrangementer.

Hvis du ikke kan deltage, er du meget velkommen til at sende en kollega i stedet.
Arrangementet er gratis og bliver fyldt op efter ’først til mølle’-princippet.
Da vi kun har plads til et begrænset antal deltagere, tillader vi os at opkræve 250 kroner, hvis du har tilmeldt dig, men bliver forhindret og ikke melder afbud.